Nye visioner og fremskridt inden for professionel ammepleje verden over
|
|
Siden 1985 har International Board of Lactation Consultant Examiners® (IBLCE®) været førende inden for ammepleje.
I starten af 2023 er der nu næsten 36.000 IBCLC'ere (International Board Certified Lactation Consultants, internationalt certificerede ammekonsulenter) i 131 lande verden over. Antallet af IBCLC'ere er vokset eksponentielt siden etableringen af IBLCE, og med 34% alene inden for det sidste årti. Man er kommet langt inden for professionen, og IBLCE arbejder på fortsat at fungere som leder inden for denne og fremme den globale folkesundhed i fremtiden.
Som led i sine nye visioner og strategiske planlægning offentliggjorde IBLCE i december 2021 en modig og fremsynet, revideret hensigtserklæring:
|
|
|
|
At tjene den globale offentlige interesse ved at fremme professionel praksis inden for ammerådgivning og -støtte via akkreditering.
|
|
Via processen for disse nye visioner, og som tidligere meddelt, planlagde IBLCE at ændre sin organisationsstruktur for at styrke effektiviteten, øge adrætheden og sætte IBLCE i stand til at gøre mere, samtidig med at integriteten af IBCLC-certificeringsprogrammet blev bevaret.
IBLCE’s bestyrelsesforkvinde, Mona Sakr, MBBS, MSc, IBCLC, sagde for nylig følgende: “Med disse ændringer som følge af IBLCE’s nye visioner og strategiske plan mener bestyrelsen for IBLCE, at ammeplejeprofessionen nu er klar til øget synlighed og fortsat vækst og fremskridt på den globale scene.”
Læs mere om IBLCE, dens tilknyttede organisationer og deres rolle fremover, og hvordan de er kørt i stilling til at fremme ammeplejeprofessionen verden over i fremtiden.
|
|
IBLCE er gået over til en kommissionsstruktur. Som tidligere anført i IBLCE Briefing for marts 2022 er en kommissionsstruktur i overensstemmelse med tredjepartsstandarder og bedste praksis for akkreditering.
IBCLC-kommissionen vil i første omgang bestå af IBCLC’ere, der har fungeret som frivillige ledere i udarbejdelsen af IBCLC-programmet, herunder udarbejdelsen af eksamen og eksamenspunkter, og som har arbejdet med den seneste IBCLC-praksisanalyse. For at sikre en glidende overgang og kontinuitet vil den tid, man sidder i Kommissionen, i første omgang være forskudt. Fremover vil sammensætningen af Kommissionen blive bestemt ved annoncering efter frivillige og tidligere frivillig deltagelse i arbejdet med IBCLC-programmer.
IBLCE har fornøjelsen af at bekendtgøre de første medlemmer af IBCLC-kommissionen, der består af kompetente frivillige ledere, som afspejler mangfoldigheden i IBCLC-fællesskabet med hensyn til praksismiljø, professionel erfaring, uddannelsesbaggrund og geografisk placering.
|
|
|
|
Forkvinde
Deborah E. Schoch PhD, RNC, IBCLC, CCE, CPST
New Jersey, USA
Næstforkvinde
Sarah Brinkworth RM, BSc Hons Midwifery, DipHE Adult
Nursing, IBCLC
Windsor, Storbritannien
Næstforkvinde
Portia L. Williams, RN, BSN, IBCLC, RLC
Louisiana, USA
Marcia Annamunthodo, RN, MS(N), CCHN(C), IBCLC
Ontario, Canada
Sylvia Chang, RN, MSN, IBCLC, PNC(C)
Vancouver, Canada
Rachel Lee, RD, LDN, IBCLC
Pennsylvania, USA
|
|
I henhold til akkrediteringsstandarderne og bedste praksis vil Kommissionen også omfatte et medlem af offentligheden, der repræsenterer den offentlige interesse.
Dr. Deborah Schoch, den første forkvinde for IBCLC-kommissionen, sagde følgende: “Dette er en spændende tid for IBCLC-fællesskabet. Kommissionen, som består af IBCLC'ere, internationalt certificerede ammekonsulenter, samt en repræsentant for offentligheden, er fast besluttet på at opretholde guldstandarden inden for ammepleje, nemlig IBCLC.”
I henhold til akkrediteringsstandarderne vil IBCLC-kommissionen selvstændigt kunne træffe beslutninger om alle “væsentlige certificeringspolitikker og -aktiviteter”, som omfatter fastsættelse af kvalifikationsstandarder, standarder for (re)certificering, udarbejdelse og bedømmelse af eksamener samt opsyn med klager over beslutninger om (re)certificering og etiske og disciplinære forhold. IBLCE vil yde generel og finansiel støtte til IBCLC-kommissionen, og den løbende kommunikation vil foregå via en IBLCE-bestyrelseskontakt, idet den tidligere bestyrelsesforkvinde for IBLCE, Marin Skariah, MSN, FNP-BC, NEA-BC, RNC-MNN, C-EFM, IBCLC, vil blive den første IBLCE-bestyrelseskontakt til IBCLC-kommissionen.
|
|
Monetary Investment for Lactation Consultant Certification (MILCC)
|
|
Monetary Investment for Lactation Consultant Certification® (MILCC®) organisation, en tilknyttet støtteorganisation, vil fortsat fremme professionen ved at uddele en række stipendier til IBCLC’ere og kommende ammekonsulenter. Alene i de seneste 10 år har MILCC uddelt næsten en kvart million dollars (USD) i stipendier til over 660 personer i 60 lande, der ønsker at blive IBCLC eller at blive recertificeret. MILCC-stipendier omfatter almindelige stipendier til IBCLC'ere, stipendier til personer med en baggrund inden for peer-to-peer-støtte (JoAnne W. Scott Scholarship), Emerging Leaders in Lactation Scholarship (information om den anden kohorte kommer snart), Dr. Clifton J. Kenon, Jr. Health Equity Scholarship samt det nyligt oprettede Global Humanitarian Scholarship.
MILCC spiller en afgørende rolle for tilgængelighed og lighed inden for professionen og vil fortsætte med at gøre det via sine stipendieprogrammer i de kommende år.
|
|
Global Centre for Lactation Training (GCLT) ™
|
|
For at fremme den nye strategiske plan, især det strategiske initiativ Credentialing Products & Services (Content & Quality), introducerer IBLCE en ny juridisk enhed, Global Centre for Lactation Training (GCLT). Med overgangen til en kommissionsstruktur kan der blive åbnet for nye muligheder for at fremme IBLCE’s mission om at tjene den globale offentlige interesse ved at styrke professionel ammeplejepraksis via akkreditering, samtidig med at integriteten af IBCLC-certificeringsprogrammet opretholdes. Centret vil gøre en række akkrediteringsprodukter, -tjenester og -programmer tilgængelige, som er designet med et globalt perspektiv for at opfylde en række professionelle mål og behov.
Norma Escobar, IBCLC, FILCA, som er en erfaren ammekonsulent med en omfattende og varieret faglig baggrund og erfaring inden for peer-to-peer-lederskab, vil stå i spidsen for initiativerne og projekterne i Global Centre for Lactation Training (GCLT). Norma Escobar blev valgt til denne professionelle nøgleposition efter en offentlig annoncering, international søgning og en omfattende interviewproces.
Escobar, som oprindeligt kommer fra Mexico City, Mexico, kom ind på ammeplejeområdet via frivilligt arbejde som leder i en række roller hos La Leche League International, herunder som akkrediteret leder, træner, oversætter, tolk og regional administrator for Latinamerika. I 2002 blev hun IBCLC'ere og ydede ammerådgivning til følgende: lokalsamfund, virksomheder, regeringer og nonprofitorganisationer. I 2007 fik hun en stilling hos Special Supplemental Nutrition Program for Women, Infants and Children (WIC) for New Hanover County, North Carolina, hvor hun blev forfremmet til Regional Breastfeeding Coordinator og stod for træning af peer-konsulenter, peer-konsulentledere og sundhedsudbydere. Escobar sad også i bestyrelsen i IBLCE, herunder som forkvinde fra 2019 til 2020. I 2022 udnævnte den uafhængige professionelle forening, International Lactation Consultants Association® (ILCA®), Escobar til docent for hendes betydelige faglige præstationer som leder og mentor inden for ammeplejeområdet.
Nærmere oplysninger om de spændende indledende, og gratis, tilbud fra Centret vil blive annonceret på IBCLC Day, som i år er den 1. marts 2023.
Hensigten med disse organisatoriske ændringer er yderligere at styrke kvaliteten inden for ammeplejeprofessionen verden over i fremtiden.
|
|
Spørgsmål eller mere information?
|
|
Indledende Ofte Stillede Spørgsmål kan nu ses på IBLCE’s aktuelle website. Bemærk, at websitet gennemgår omfattende opgraderinger i baggrunden som følge af disse organisatoriske ændringer, og nye websites vil være tilgængelige i de kommende uger.
Derudover vil der inden for de næste par uger blive tilbudt et informationswebinar, hvor de oftest stillede spørgsmål vil blive besvaret. Send eventuelle spørgsmål, du måtte have, senest 22. februar 2023 her.
|
|
Follow IBLCE on Social Media
|
|
|
|
|
|
|