December 2018
En besked fra bestyrelsesformanden til IBLCE's interessenter


Selvom det ikke ligefrem er helt almindelige tider, er der alligevel mange af jer IBCLC'er og eksamenskandidater, der lige nu står i front i kampen mod den nuværende COVID-19 folkesundhedskrise, som verden står overfor. På vegne af hele bestyrelsen og teamet her hos IBLCE, vil vi gerne anerkende det store arbejde, I alle lægger i af bekæmpe denne trussel mod folkesundheden. Vi tænker på jer og vil fortsat tænke på jer i den kommende tid.

Der er flere af os, dine kollegaer i IBLCE-bestyrelsen, som også står på frontlinjerne lige nu. Én, en læge, arbejder i de hårdt ramte Forenede Arabiske Emirater, mens en anden, en akademiker og epidemiolog, støtter sine klinikerkollegaer på det universitet, hun arbejder ved. Endnu et bestyrelsesmedlem plejer sygdomsramte mennesker i storbyen  New York og dens forstæder, hvor antallet af COVID-19-smittede er støt stigende. Mens en af os, en jordemoder, fortsætter med sit arbejde med fødende kvinder under den nuværende krise. Jeg selv yder fortsat ammerådgivning gennem WIC-programmet (Women, Infants and Children) her i North Carolina, USA. Vi er alle i samme båd, og vi står sammen om vores fortsatte engagement over for ammefamilier verden over!


  Midt i alt dette er det min overbevisning, at det er vigtigt for dig at vide, at IBLCE fortsat vil være der for dig og selv i disse tider bevæger sig fremad.


  • Selvom IBLCE var skuffet over at måtte ændre datoerne på kalenderårets første eksamensdage (tidligere fastsat til 30. marts - 3. april), var det den eneste fornuftige beslutning, alle omstændigheder taget i betragtning. Jeg ved, at det også var en skuffelse for de af jer, der var ved at læse op til IBCLC-eksamenen; men IBLCE skal nok sørge for at holde jer opdateret med oplysninger, efterhånden som de bliver tilgængelige. Opdateringer vil blive lagt op på IBLCE's hjemmeside og sendt ud via sociale medier (Facebook og Twitter).


  • Vores forpligtelse til at være der for jer førte i forrige uge til, at bestyrelsesmødet i IBLCE foregik virtuelt, og der er gang i den strategiske planlægning (se nedenstående artikel). Der blev også afholdt valg til bestyrelsen, og jeg er rigtig begejstret over IBLCE's nye ledelsesteam.


  • Vores ledelsesteam er både erfarent og stabilt og har samlet over 90 års direkte erfaring med IBLCE. Vores globale kundeserviceteam kan fortsat kontaktes via e-mail, og landespecifikke oplysninger kan indhentes via vores netværk af IBLCE-koordinatorer. IBLCE er her for dig i denne svære tid.



Sidste uge udsendte IBLCE information fra   WHO (World Health Organization) angående COVID-19 og graviditet og amning    via vores sociale medieplatforme (Facebook og Twitter), og det vil IBLCE fortsat gøre i fremtiden. WHO vil fortsat offentliggøre oplysninger som reaktion på den indeværende krise til både  klinikere   (se også her ) og til offentligheden: Tag imod   #SafeHands - udfordringen! IBLCE vil fortsætte med at linke til information fra WHO [1] på sine sociale medieplatforme.


Du kan trygt stole på, at IBLCE ikke står stille i disse vanskelige tider.


Pas på dig selv, vær stærk, og tak for alt det, du gør for ammefamilier, nu og altid.



Norma Escobar, IBCLC, RLC
Ændringer i IBLCE
Marin Skariah , MSN, FNP-BC, RNC-MNN, IBCLC, der på nuværende tidspunkt fungerer som kasserer i IBLCE, er blevet valgt som formand. Bestyrelsen afholdte et ekstraordinært valg, idet Shakira Henderson, PhD, DNP, MS, MPH, RNC-NIC, IBCLC, valgte at fratræde sin bestyrelsespost i IBLCE. Marin vil fortsat tjene som kasserer, indtil bestyrelsen i IBLCE kan afholde valg for at finde en ny kasserer.

Marin er fra Westchester, New York, USA, og er pt. beskæftiget som Nursing Professional Development Specialist (specialist i sygeplejefaglig udvikling) ved Obstetrics and Labor & Delivery (afdelingen for obstetrik og fødeafdelingen) ved NUY Langone Health, afd. Tisch Campus. Marin har en BSN (bachelor of science in nursing) fra Mercer University i Atlanta, Georgia, USA, og en MSN (master of science in nursing) fra SUNY Downstate Medical Center i Brooklyn, New York, USA. Marin brænder for at gøre en forskel ved at implementere bedste praksis gennem fortalervirksomhed, forskning og forældreuddannelse med henblik på at opnå en forbedring af kvaliteten af pleje for ammende børn og familier. 

IBLCE takker Shakira Henderson for hendes arbejde i bestyrelsen og ser frem til at byde Marin velkommen i rollen som formand ved valget af en ny IBLCE-kasserer.
IBCLC-eksamen
marts/april 2020


Som meddelt fredag den 13. marts 2020, vil IBCLC-eksamen, der var planlagt til 30.marts - 3. april 2020, ikke finde sted som planlagt, men vil i stedet blive afholdt på et senere tidspunkt på grund af COVID-19. Du kan finde detaljerede oplysninger på IBLCE’s  hjemmeside inklusive  ofte stillede spørgsmål (FAQ).    Vær opmærksom på, at de nye datoer for IBCLC-eksamenerne  endnu ikke er blevet fastsat grundet den meget omskiftelige situation. Vi vil også takke dig for at afvente yderligere vejledning fra IBLCE frem for vores testudbyder, Prometric. Undlad venligst at kontakte Prometric for at ændre din eksamensdato, da IBLCE endnu ikke har givet dem nye datoer; fordi situationen er under fortsat udvikling, og fordi eksamenen skal udbydes til over 1.800 kandidater i ca. 55 lande, er IBLCE i færd med at evaluere situationen, men har endnu ikke lagt sig fast på nogle nye datoer. 

NB: Omlægningen af denne eksamen til et senere tidspunkt i 2020 ikke vil påvirke certificeringsstatussen for de IBCLC'er, som havde tænkt sig at tage eksamen i marts/april 2020.

Åbning af vinduet for ansøgninger til IBCLC-eksamen i september 2020

Det forventes, at der åbnes for ansøgning til IBCLC-eksamenen i september 2020 i den første uge i april 2020. Deadline for ansøgninger er blevet forlænget til fredag den 29. marts 2020. 


IBLCE vil udsende en meddelelse via Facebook og Twitter, når ansøgningerne er tilgængelige!


Opdatering om strategisk planlægning for IBLCE

For adskillige uger siden udsendte IBLCE en spørgeundersøgelse ifm. strategisk planlægning til sine engelsksprogede interessenter. Tak til alle, der deltog, IBLCE fik over 4.000 svar! IBLCE har oversat spørgeundersøgelsen, og den vil med tiden blive udsendt til alle interessenter i IBLCE på alle IBLCE's eksamenssprog.
Tak, fordi du svarede på IBLCE's spørgeundersøgelse til strategisk planlægning. Din mening er både vigtig og værdsat!

[1] Denne information er kun til almen oplysning.    Da COVID-19 er en meget omskiftelig situation, bedes du holde nøje øje med udgivelsesdatoerne på kildematerialet, idet vejledningerne kan ændre sig over tid. Hvis du har spørgsmål til oplysningerne, bedes du kontakte WHO direkte.
Følg IBLCE på sociale medier