ULTRA I Dansehallerne 5. - 9. april I Pressemeddelelse
Foto: Christian Bang (design: B14)
10 hvide privilligerede mænd indtager scenen i Dansehallerne
Ti hvide mænd stræber efter konstant at gøre det samme og fuldstændigt at overgive sig til gruppen.
KØBENHAVN, 14.03.2016 -
Dansekompagniet Fors Works opsætter forestillingen ULTRA, som har premiere i Dansehallerne tirsdag den 5. april.


I forestillingen oplever man ti hvide privilligerede vesteuropæiske mænd på scenen, som gennem støtte, bevægelse og modstand undersøger den insisterende kraft, der er ved at bevæge sig i fællesskab. De stræber konstant mod at gøre det samme og mod den totale overgivelse til gruppen.

ULTRA spørger som værk og med massen og det unisone som tema, hvor individet står i enhed med andre?

"Vi har valgt 10 hvide vesteuropæiske mænd. Gennem deres positioner er de med til at skabe sandheden og polemikken i temaet. Der er en udfordring for danserne i at opgive individualiteten og lade sig opsluge af gruppen. Især når vores del af verden fejrer individualiteten," siger scenograf på ULTRA, Jenny Nordberg.

I marcherende militærparader, folkedemonstrationer, store grupper af fodboldfans og storbyens travle menneskemylder afslører der sig en magt ved det unisone. ULTRA undersøger fællesskabets magt i relation til begreber som ekstremisme og identitetsfølelse og spørger kritisk, om der er en reel mulighed for at stå sammen i gruppen?

"Ensretning og konformitet kan være symptomer på unison adfærd. Andre bivirkninger af det unisone i fællesskabet er solidaritet, nationalisme, styrke eller vold. Personligt holder jeg lige så meget af fællesskabet, som jeg er bange for det," fortæller koreograf Martin Forsberg.

Det unisone
er
en proces, hvor alle elementer opfører sig på samme måde på samme tid; simultant eller synkront i parallel handling. Med det synkrone opstår idéen om det perfekte. Hvor der ikke er plads til tilfældigheder. Det ultra-synkrone går ud over det menneskeligt mulige - hvor mennesket ville være mekanisk.

"Der er en lettelse ved det unisone, det synkrone, det simultane.... En sandhed eller en højere dagsorden," siger Martin Forsberg.

ULTRA turnerer 5 forskellige scener i Sverige og Danmark 18. marts - 16. april 2016. 

SPILLEPLAN
Dansehallerne /Store scene
Pasteursvej 20
1778 København


SOCIALE MEDIER
@Fors Works
@ULTRA_the_performance
#ULTRAtheperformance
#Forsworks
Det uafhængige københavner-baserede kompagni Fors Works har eksisteret siden 2009 og ledes af den svensk-fødte koreograf Martin Forsberg (Den Danske Scenekunstskole, 2005), som bl.a. står bag forestillingerne In the Pretty Boy's Mouth, Doppelgänger og STITCH.

Martin Forsbergs forestillinger er sjældent kun én ting. Det er ikke altid muligt at kategorisere dem, men den genre der kommer nærmest er contemporary dance (ikke at forveksle med moderne dans). Hans forestillinger er baseret på dans, men bringes ofte til en anden kontekst end dans, og danserne presses altid til det ekstreme.

PRESSEKONTAKT
Louise Møhl, PR-Ansvarlig for ULTRA
press@forsworks.com
+4521805181

Pressefotos download: www.forsworks.com/content/press
ISCENESÆTTELSE OG DANSERE
Dansere
Jernej Bizjak / Samuel Denton / Joel Fritzon / Snorre Jeppe Hansen / Nathanael Larsson / David Price / Louis Richard / Antoine Roux-Briffaud / John Wannehag / Declan Whitaker 

Iscenesættelse
Koreograf Martin Forsberg / Scenograf & Kostumedesigner Jenny Nordberg / Lysdesigner Mads Nielsen / Lyddesigner Mitja Nylund / Prøveleder Mattias Sunesson / Dramaturg Birgit Berndt / Producent Marie Schulz / Teknisk producent Madeleine Lind Hoppe / Tekniker Emil Odler
Foto: Andreas Nilsson
FONDSTØTTE
CO-PRODUCERS
Norrlandsoperan
Bora Bora
Dansstationen
Dansehallerne
Fors Works | Email | Website